tirsdag, 13. maj 2025

14.09 Brækhus snuppede endnu et VM-bælte

 
De norske tilskuere fik, hvad de kom efter. Cecilia Brækhus vandt en klar sejr over Ivana Habazin og sikrede sig dermed endnu et VM-bælte til samlingen.Opbakningen til Cecilia Brækhus var massiv, og den noske indehaver af de tre VM-titelbælter var tydeligvis ivrig efter at få endnu en livrem til samlingen.Brækhus forsøgte fra begyndelsen at skabe kampen og finde åbningerne hos Ivana Habazin, som imponerede med sine hurtige undvigelser, uden at det dog for alvor lykkedes hende selv at komme ind med massevis af slag.Ivana Habazin var bestemt en kapabel modstander for den norske verdensmester, som alligevel viste sig som den dominerende. Det blev ikke mindre i 4. omgang, hvor Brækhus med en serie af dybe slag formåede at få de norske tilskuere i TAP1 op af stolene.Der blev de faktisk meget af tiden, selvom mange af omgangene var rimeligt ensformige og uden de store højdepunkter. Habazin havde ikke meget at byde ind med offensivt, og Cecilia Brækhus lider i den grad af mangel på det punch, der kan gøre enhver kamp fantastisk spændende.Først i kampens allersidste minut begyndte der igen for alvor at komme gang i løjerne. En serie med både høje og dybe træffere gik rent ind på kroaten, og det var noget, de norske tilskuere brød sig om. Habazin virkede mod slutningen ganske presset, men tæt på at gå ned var hun ikke for alvor, og derfor gik kampen til scorecards.Cecilia Brækhus (26-0, 7 KO) vandt stort og sikkert med cifrene 100-90 hos alle tre dommere.
 
Foto: Wende.

Seneste historier