14.07 Haye vandt hadets kamp

Det blev ikke overraskende David Haye, der sent lørdag aften kunne strække armene i vejret og kåres som vinder af opgøret mod landsmanden Dereck Chisora.De to englændere har i de seneste måneder mest gjort sig bemærket med deres alternative opførsel uden for ringen – en opførsel, der, hvis de havde været skoleelever, havde ført til en tur ned på inspektørens kontor og en endefuld. Men nu er de professionelle boksere, og så fører den slags opførsel i stedet til en velbetalt topkamp.Helt som ventet forsøgte Dereck Chisora sig med et vedvarende pres, mens David Haye var mere afvende, og med sine hurtige hænder havde mere held med at score. Den tidligere verdensmester i cruiservægt og sværvægt var dog på ingen måde overbevisende, og da Chisora efter en god indsats vandt 4. omgang, kunne det tyde på, at kampen var ved at blive mere tæt end forventet.Men i den efterfølgende omgang sluttede det. Hayes power sendte Chisora i brædderne, og selvom han kom på benene igen, var det en stakket frist. Få sekunder senere måtte Luis Pabon igen tælle over Chisora. Han kom på benene igen, men var ikke klar til at fortsætte og blev stoppet, mens David Haye efterfølgende blev udråbt som vinder på knockout.

Seneste historier