45-årige Lolenga Mock (39-14-1, 13 KO) drømmer stadig om at stå i en VM-kamp. Lørdag aften står han over for en stor udfordring, når han møder engelske Luke Blackledge (23-3-2, 8 KO), og dansk-congoleseren er klar over, at en sejr er et must, hvis hans drøm skal gå i opfyldelse.
“Der er kun én vej mod en VM-kamp, og det er sejre. Så jeg har ikke råd til at tabe til Blackledge. Men jeg føler mig, som altid, i fin form, og har set nogle videoklip med ham, så jeg ved, hvad der venter. Jeg er godt forberedt, og virker plan A ikke, har jeg også en plan B, så jeg kan få armen rakt i vejret efter kampen,” siger Lolenga Mock til Nordjyske.
Mock har i løbet af de seneste 18 måneder vist imponerende takter og slået sig op på et niveau, de færreste havde troet muligt. Ender han med at besejre Luke Blackledge, har han taget endnu et skridt opad.
Foto: Thomas Sjørup.