søndag, 15. juni 2025

14.04 St. John havde opgivet efter 3. omgang

Der var solide norske øretæver i luften til Mia St. John, da hun i aftes udfordrede Ceciia Brækhus i VM-kampen i weltervægt. Amerikaneren blev stoppet af kamplederen i 3. omgang, og på dette tidspunkt var hun selv ved at have fået nok.
 
“Jeg ville have haft mit hjørne til at stoppe kampen efter 3. omgang. Hun var bare for stor og for stærk. Hun er for tung til mig. Jeg er letvægter,” sagde Mia St. John efter kampen.
 
Den 45-årige amerikaner mere end antydede, at kampen i Danmark var den sidste i hendes lange karriere.
 
“Allerede inden denne kamp havde jeg bestemt mig for at stoppe. Men så fik jeg et tilbud om denne kamp, som jeg tog imod. Så jeg bør egentlig være stoppet nu,” sagde Mia St. John.
 
“Jeg har haft en lang karriere, så jeg er glad. Jeg er en gammel bokser, der har været professionel i 16 år, så jeg har haft min tid,” sagde amerikaneren, der var fuld af lovprisning af sin norske modstander. St. John er sikker på, at Brækhus har evnerne til at bide skeer med de allerstørste.
 
“Jeg håber, hun vil komme til at møde Holly Holm. Jeg har mødt Holm, og jeg gik tiden ud uden at være alvorligt ramt. Så jeg tror, at Cecilia vil slå hende,” sagde Mia St. John.
 
Foto: Wende.

Seneste historier