fredag, 21. juni 2024

14.04 Skoglund: Han var god

Erik Skoglund bestod lørdag aften profkarrierens første alvorlige test, da han efter 10 omgange vandt en fair og fortjent sejr over engelske Luke Blackledge.
 
“Det var en hård kamp, og det var en meget hård modstander. Han var god, og han tålte meget. Så al respekt til ham,” sagde Erik Skoglund efter kampen.
 
Efter de 10 omgange fik Skoglund sejren med et, to og fire point, og han vandt dermed både WBC youth-titlen og WBO I/C youth-titlen i letsværvægt.
 
Skoglunds træner, Karsten Röwer, kritiserede efter kampen sin bokser for at have lagt for hårdt ud. Efter en god svensk begyndelse var det da også Blackledge, der i midten af kampen overtog lidt af initiativet. Erik Skoglund erkendte da også efter kampen, at der er ting, han skal arbejde mere med i fremtiden.
 
“Jeg havde problemer med at finde den rigtige afstand, og derfor mistede jeg engang imellem balancen,” sagde Erik Skoglund.
 
Den hårde engelske stil kostede en masse svenske kræfter, men Erik Skoglund var ikke i tviv om, at hans sejr var helt i orden.
 
“Han var hurtig, men jeg havde en bedre teknik,” sagde Erik Skoglund.
 
Foto: Wende.

Seneste historier