lørdag, 19. april 2025

14.04 Lihaug møder italiener i København

Tim-Robin Lihaug (11-1, 6 KO) får en italiensk modstander i form af Giuseppe Brischetto (13-3, 7 KO), når der den 2. maj er Nordic Fight Night i Frederiksberg Hallerne.
 
Den 37-årige italiener har kun to gange bokset uden for sit hjemland, og der har han begge gange tabt. Det skete senest i august i fjor, hvor Sauerlands tysker Enrico Koelling stoppede ham i 8. omgang i en kamp om WBA I/C-titlen i letsværvægt.
 
“Det er muligt, at han har tabt tre gange, men det har hver gang været i titelkampe mod topmodstandere. Han har en aggressiv stil, og han vil komme fremad og slå en masse slag, så jeg må være forsigtig og ikke lade ham bokse på sine egne præmisser,” siger Tim-Robin Lihaug ifølge en pressemeddelelse.
 
Foto: Wende.

Seneste historier