Den amerikanske tv-station HBO sender revancheopgøret mellem Mikkel Kessler og Carl Froch hele to gange den 25. maj. Kampen i O2-arena i London, der gælder englænderens IBF-titel og danskerens almindelige WBA-titel i supermellemvægt, bliver først vist live kl. 18.30 østkysttid og derefter igen fra kl. 22.00.
Den ret usædvanlige dobbelttransmission skyldes, at HBO om aftenen sender den i forbindelse med kampen i Montreal, Canada, mellem Lucian Bute og Jean Pascal.

