tirsdag, 9. december 2025

14.04 De la Hoya stopper karrieren

En af de mest populære boksere nogensinde stopper karrieren. Legendariske Oscar de la Hoya (39-6, 30 KO) lægger endegyldigt handskerne på hylden efter en karriere, der både sportsligt og økonomisk har været fantastisk.

Amerikaneren med de mexikanske aner vandt olympisk guld i 1992 og blev efterfølgende professionel. Han landede sin første VM-titel i 1994, da han vandt WBO-titlen i superfjervægt mod danske Jimmi Bredahl. Siden har han vundet titler i letvægt, letweltervægt, weltervægt, juniormellemvægt og mellemvægt.

Karrierens største sejre kom mod boksere som Julio Cesar Chavez, Pernell Whitaker, Ike Quartey og Fernando Vargas.

Den nu 36-årige bokser blev den bokser, der nogensinde har solgt flest PPV-billetter. Populariteten brugte han til at skabe basis for en blomstrende promotorvirksomhed, og han kæmper nu med Bob Arum om at være nummer et i verden som arrangør af boksestævner.

Seneste historier