Seertallene for Nordic Fight Night var mindre end imponerende for stævnet i Esbjerg lørdag aften. Med Patrick Nielsen og Andreas Evensen i hovedrollerne blev 2013 indledt med de laveste seertal til et Nordic Fight Night Stævne på dansk grund. Stævnet trak skuffende kun 89.000 seere, selvom der var to spændende hovedkampe på programmet.
Kun det seneste Nordic Fight Night-stævne i Helsinki, Finland, har trukket færre seere. Det trak 55.000. Ellers har det laveste været 109.000 i juni 2012 med Cecilia Brækhus i hovedrollen. Det højeste var de 191.000, der var til stævnet i februar 2012 med kampen mellem Brian Magee og Rudy Markussen.
Har du et bud på, hvorfor stævnet ikke fik større interesse? Giv dit bud i vores debatforum eller under artiklen.

