Det er ved at være sidste chance, hvis en kamp mellem Mikkel Kessler og Carl Froch skal på plads. I hvert fald hvis man skal tro danskerens promotor, Kalle Sauerland.”Vi skal have en aftale på plads inden klokken 22 i aften. Ellers er løbet kørt,” siger Kalle Sauerland til TV 2 Sporten.I morgen er der purseoffer på IBF-kampen mellem Carl Froch og Adonis Stevenson, og derfor går parterne benhårdt efter at få en kamp mellem Kessler og Froch på plads i dag.”Jeg er stadigvæk optimist. Jeg tror på det. Der er ikke nogen decideret problemer, jeg vil mere kalde det forhindringer. Der er meget i det her, som skal på plads. TV-stationer og så videre. Så er der naturligvis økonomien, men den skal vi nok finde ud af,” siger Kalle Sauerland.