fredag, 13. december 2024

14.01 Holm-promotor opgiver Brækhus-kamp

En kamp mellem Cecilia Brækhus og amerikanske Holly Holm ser ikke ud til at blive en realitet lige med det samme. Det siger Holms promotor, Lenny Fresques, da han ikke har kunnet få Brækhus’ promotor, Team Sauerland, i tale.”Jeg har opgivet alt håb om at få sådan en kamp. Årsagen er, at jeg flere gange har forsøgt at komme i kontakt med Sauerland-stalden, men uden held. Jeg tror slet og ret ikke, at de ønsker kampen,” siger Lenny Fresquez ifølge Dagbladet til Albuquerque Journal.Brækhus har offentligt udfordret amerikaneren, men Doris Robinson, som er direktør for boksning i Fresquez Productions, har ikke haft held med at få den tyske boksestald i tale.”Den 27. december sendte Robinson en besked til Sauerland via deres Facebook-side. Hun bad om at få en tilbagemelding om eventuelle forhandlinger om en kamp mellem Holm og Brækhus. Robinson skrev også sin e-mail-adresse, men vi har ikke fået nogen respons,” siger Lenny Fresquez, der i stedet forventer, at Holly Holm vil gå i krig med en anden kampsportsgren, mixed martial arts.”Det ser ud som om, det bliver MMA for Holm i en periode nu. Hun vil altid have muligheder,” siger han.Foto: Wende.

Seneste historier