onsdag, 21. maj 2025

14.01 Hearn: 70 procent chance for Kessler-Froch

Der bliver stadig arbejdet intenst på at nå til enighed om betingelserne for en revanchekamp mellem Mikkel Kessler og engelske Carl Froch. Men englændernes promotor, Eddie Hearn, begynder så småt at blive utålmodig.  “Vi kommer nærmere, men uret tikker, og der er purseoffer for IBF-kampen (mod Adonis Stevenson, red.) på tirsdag,” siger Eddie Hearn til Daily Star. Den engelske promotor mener dog, at der fortsat er en god sandsynlighed for, at kampen bliver en realitet. “Jeg vil mene, at der er 70 procent chance for, at Kessler-kampen bliver lavet, så vi er meget tæt på,” siger Eddie Hearn. For tiden er der intense forhandlinger mellem Hearn og tyske Sauerland, hvor Mikkel Kessler er i stald. Englænderne har aldrig lagt skjul på, at de gerne ser aftalen lukket inden tirsdag, hvor der er purseoffer til kampen mellem Carl Froch og hans officielle udfordrer, Adonis Stevenson.”Enhver samtale ser ud til at bringe os tættere på, men det handler om at få det gjort i tide. Men for mig at se er der for mange penge og for meget ære på spil til, at det ikke kan lade sig gøre,” siger Eddie Hearn. Foto: Wende.

Seneste historier