lørdag, 6. december 2025

13.12 Yigit lukkede modstanderens øje

Anthony Yigit (11-0-1, 4 KO) fik endnu en sejr før tid, men det var ikke en klassisk KO-sejr, selvom han blev udråbt som vinder på teknisk knockout mod Ganluca Ceglia (10-3, 2 KO) fra Italien. Yigit fik i løbet af kampen placeret så mange slag på italienerens venstre øje, at han til sidst ikke kunne se ud af det, og derfor blv fighten afbrudt.
 
Det var den dejlig aggressiv Yigit, der åbnede kampen. Med sine lange arme fik han sat flere især dybe stød ind på italieneren, og med en høj arbejdsrate fik han sat sig godt på kampen.
 
Cifrene på den italienske rekordliste er pæne, men i indledningen lignede han ikke en fyr, som publikum skulle forvente sig det helt vilde af. Han var rimeligt passiv, og selvom han et par gange forsøgte at svare igen, var den svenske domimans klar.
 
I 3. omgang fik Yigit oven i købet sat flere fine serier sammen. At kampen på dette tidspunkt klart hældte i retning af en svensk sejr var indiskutabelt, men Yigit fik aldrig klasseforskellen til at tippe så kraftigt, at italieneren var på vej i gulvet.
 
Gianluca Ceglia havde midtvejs i kampen fået mange træffere i hovedet, og stævnelæge Kjeldsen holdt nu et vågent øje med tilstanden hos den gæstende bokser, som i første omgang dog fik lov at fortsætte.
 
Yigit slog utroligt mange slag, uden at nogle af dem dog var vanvittigt hårde eller præcise. Der var aldrig nogen tvivl om, hvilken vej omgangene gik, men selvom Yigit var på vej mod en sikker sejr, sad man med fornemmelsen af, at han indeholder langt mere boksning, end han fik vist.
 
Efter seks omgange viste stævnelægen igen interesse for italienerens øje, og denne gang besluttede han sig for, at kampen ikke kunne fortsætte. Anthony Yigit blev derfor udråbt som vinder på teknisk knockout efter 1 sekund af 7. omgang.
 
Foto: Wende.

Seneste historier