lørdag, 19. april 2025

13.10 VM-jagt årsag til at EU-titlen opgives

Ambitionerne er høje for letsværvægteren Erik Skoglund. Den 23-årige letsværvægter, der har vundet alle sine 21 professionelle kampe, har netop opgivet sin EU-titel, og promotor Nisse Sauerland lader forstå, at årsagen skal findes i jagten på en VM-titel.
 
“Vi føler, at det er rette tid for Erik at opgive bæltet, så vi kan fokusere på at sikre ham en kamp om en VM-titel. Det var ikke nogen nem beslutning, men vi følte, at den var nødvendig,” siger Nisse Sauerland ifølge en pressemeddelelse.
“Erik er rangeret som nr. 4 hos WBO og nr. 5 hos IBF, og vi vil forsøge at forbedre disse rangeringer, inden vi i 2015 vil gå efter en VM-titel,” tilføjer promotoren.
 
Skoglund vandt EU-titlen for et år siden mod Lolenga Mock, og han har siden forsvaret den tre gange. Senest for en måned siden, da Stefano Abatangelo blev besejret i København. Nu venter næste udfordring, mener han.
 
“Det er tid for mig at komme videre. Jeg må teste mig selv mod gode boksere fra hele verden. Jeg har allerede bevist, at jeg hører til på europæisk niveau, og nu vil jeg vise, at jeg er klar til at bokse mod de bedste i verden,” siger Erik Skoglund.
 
Foto: Wende.

Seneste historier