søndag, 16. juni 2024

13.10 Bradley slog Marquez

Natten til den 13. blev Timothy Bradley (31-0, 12 KO) lykkedag. Efter han sidste fik foræret en meget kontroversiel sejr over Manny Pacquiao, så lykkedes det ham endelig på fair vis at erobre en af sportens store skalpe. I Thomas & Mack Center i Las Vegas slog han Juan Manuel Marquez (55-7-1, 40 KO) og forsvarede WBO titlen i weltervægt. Den 30-årige amerikaner vandt på en split decision efter 12 omgange mod den mexicanske legende og kan nu se frem til et hop op på ranglisterne. Han var før kampen nummer otte pound for pound og nummer fem i weltervægt hos The Ring Magazine. Marquez var nummer tre pound for pound og nummer to i weltervægt hos The Ring Magazine.
 
Bradley dominerede fra kampens start. Med sit hurtigere benarbejde og sin større rækkevidde var han konstant den smule bedre end Marquez, der gjorde, at han hev omgangene i land. Marquez, der er 40-år, forsøgte med sin normalt fremragende kontraboksning, men den fik Bradley efterhånden elimineret.
 
I de sidste fire omgange lykkedes det dog Marquez at komme bedre med. Alligevel var det overraskende, at det blev en split decision. Bradley fik sejren med 116-112, 115-113 og 113-115.

Seneste historier