Micki Nielsen lader ikke til at have ladet sig påvirke af, at han siden sin sidste tur i ringen har været et smut i Københavns Byret for at å en plet på rekordlisten.
Aftenens modstander, Tamas Bajzath fra Ungarn, fik massive øretæver, og han var chanceløs straks fra kampens begyndelse.
Micki Nielsen har aldrig været den store boksemæssige begavelse, men han er brølstærk, og han slår som en hest sparker. Det fik ungareren at mærke, og allerede i 1. omgang var han alvorligt presset, selvom han holdt sig på benene.
Det gjorde han ikke i 2. omgang, hvor Micki fuldstændig kørte den sagesløse Bajzath over. Tre gange røg han i gulvet, inden kampen blev stoppet.
Micki Nielsen (15-0, 12 KO) vandt kampen på KO efter 1.52 minutter i 2. omgang.
Foto: Wende.