Landry Kore, der i foråret debuterede efter en sløj indsats i Esbjerg, gjorde det i aften noget mere overbevisende mod tjekkiske Michal Vosyka. Nuvel, tjekken var ingen verdensmester, og Kore havde let spil.
Vosyka virkede enormt åben for højrekrydset, og allerede få sekunder inde i kampen gik det igennem, hvorefter tjekken røg på bagdelen. Det lignede unægteligt en siuation, der godt kunne have udløst en tælling, men Vosyka fik lov at slippe.
Til gengæld fik han ikke lov til ats lippe for en masse tæv. Han var et niveau under danskeren, og han måtte tage imod mange både høje og dybe træffere. Flere gange i 2. omgang lignede han en bokser, der var på vej i gulvet, men lidt holden og en klokke reddede ham.
Til gengæld pådrog han sig en grim skade ved øjet, og i pausen mellem 2. og 3. omgang besluttede stævnelægen, at kampen skulle stoppes.
Landry Kore (2-0, 1 KO) vandt dermed på teknisk knockout i 3. omgang.
Foto: Team Sauerland.

