Som tidligere annonceret vil det næste Nordic Fight Night-stævne finde sted i København.
Det bliver TAP1, den gamle tapperihal på Carlsberg, som kommer til at danne rammen om selve stævnet, hvor der vil være tre titelkampe – dog uden dansk deltagelse. Svenske Erik Skoglund sætter sin EU-titel på spil mod italienske Stefano Abatangelo, mens Cecilia Brækhus forsvarer sine tre VM-bælter mod Ivana Habazin.
Endelig vil Klara Svensson bokse om WBC’s Interim-titel mod tyske Marie Riederer.
Foreløbig er tre danske boksere annonceret til at skulle bokse. Det drejer sig om Torben Keller, Micki Nielsen og Abdul Khattab, der alle vil forsøge at tage det næste skridt mod toppen. Hvem de skal møde er endnu ikke offentliggjort.
Foto: Wende.