Mellemvægteren Haris Dzindo ser frem til snart at debutere som professionel bokser. Debuten med bar overkrop har været længe undervejs og skulle egentlig havde fundet sted i England, men det britiske bokseforbund ville ikke godkende ham. I stedet kommer debuten efter alt at dømme til at finde sted i Tyskland.
“Det kommer til at ligne et aktivt efterår med tre-fire mulige kampe samt et aktivr forår 2017,” fortæller Robert Larsen, der agerer manager for Haris Dzindo.
“Lige nu forhandles der om detaljer vedrørende debuten, som ventes den 3. september i Augsburg. Hans efterfølgende kamp er allerede booket på plads, nemlig den 8. oktober i Koblenz,” tilføker han.
Haris Dzindo vil til sin professionelle debut bokse på licens fra det tyske forbund GBA.

