Brian Nielsen er ikke den eneste skandinav, der har sigtekornet stillet ind på den amerikanske legende, Evander Holyfield. Ifølge den svenske netavis nwt.se forhandler den svenske promotor Anders Holmberg med Holyfield om en kamp i Sverige.
“Jeg har haft samtaler med Holyfields manager, Ken Sanders. De har modtaget et tilbud om at bokse i Sverige,” siger Anders Holmberg til avisen.
24. september bliver nævnt som mulig dato, og Holmberg tror ikke på, at danske Brian Nielsen blivr Holyfields næste modstander.
“Nielsen har været væk fra boksningen for længe,” siger han.

