Når 21-årige Rashid Kassem i aften debuterer som professionel bokser, bliver det i en kamp, der kan komme til at gå over seks omgange.
Det er efter et ønske fra bokseren selv, at debutkampen bliver over seks og ikke de sædvanlige fire omgange, forklarer promotor Nisse Sauerland.
“Han vil gerne hurtigt frem i bokseverdenen, og han tror, at han kan slå alle i Danmark i øjeblikket,” siger Nisse Sauerland til Ekstra Bladet.
“Han har allerede bokset fem runders kampe, så jeg har ikke tænkt mig at stoppe ham,” siger Nisse Sauerland.
Kassem skal i debutkampen i ringen mod hviderusseren Andrei Sudas, og at dømme ud fra hans rekordliste bør det være en lille overraskelse, hvis kampen går alle omgangene. Sudas boksede sin debutkamp uafgjort, men i de efterfølgende ni kampe har han ikke oplevet at gå tiden ud. Fem sejre og fire nederlag er alle endt med knockouts. Og i otte af de ni tilfælde er det sket inden for kampens første to omgange.
Foto: Cph Boxing.