I aften går Cecilia Brækhus i ringen for at forsvare sine VM-titler hos WBA, WBC og WBO mod den 45-årige amerikaner Mia St. John i Arena Nord i Frederikshavn. En kamp der i medierne er blevet solgt på udseendet og gamle fotos at Mia St. John, der har været i playboy i 1999.
Og sportsligt er der heller ikke så meget at komme efter, når de to kvinder går i ringen. Mia St. John var aldrig kendt for andet en sit udseende, og burde måske have været nummerpige i stedet for bokser. Bag det smukke ydre var der dog også en habil bokser, der kæmpede i letvægt. Men hun var aldrig at betragte som en absolut topbokser.
Nu skal hun bokse i weltervægt og hverken kroppen eller alderen er til den vægt. Som 41-årig vejede hun ind på 59,6 kilo, altså mere end syv kilo under de 66,7 kilo, der er tilladt i weltervægt. Så Cecilia Brækhus får alle de fordele, hun kan. Derfor er der reelt heller ingen spænding, når de to boksere står overfor hinanden.
Forudsigelsen herfra er en let sejr for Brækhus, der vil kunne bokse næsten som hun har lyst til. Det vil være som at gå en tur i svømmehallen. Der vil være den samme modstand, som når man svømmer i vand. Det bør være en kamp, som Brækhus vinder på teknisk knockout efter 4-5 omgange. Alt andet vil være skuffende.
Selvom det bliver meget ensidigt, så er matchningen er i forhold til kvindeboksning fuldt ud acceptabelt. Der er meget få boksere i de lidt større vægtklasser som weltervægt er på spindesiden. Inden for det seneste år er der kun 35 kvinder, der har været i kamp. Kun fem af dem har vundet mere end 10 kampe. Så Sauerland kan ikke klandres for ikke en dårlig matchning.
Skal Brækhus have reel anerkendelse er hun nødt til at gå ned i vægt. Der er reelt ikke mere at komme efter i weltervægt. Der er i alt 35 aktive boksere i vægtklassen og kun fem boksere, der har vundet mere end 10 kampe. I de bredeste vægtklasser er der 100-125 aktive. Til sammenligning er der i dag omkring 900 i supermellemvægt hos Mikkel Kessler, hvilket er en forholdsvis smal vægtklasse.
Foto: Wende