Claus Bertino måtte skuffende se sig slået ud af fredagens Bigger’s Better-turnering allerede i første runde, da han blev besejret af den 19-årige tysker Agat Kabayel.Tyskeren, der mest har gjort sig bemærket inden for thaiboksning og kickboksning, var ikke nogen ueffen modstander, og han straffede konstant Bertino, når han blev stående foran sin modstander med dobbeltparraderne oppe.I de perioder, hvor det lykkedes Bertino at holde tyskeren på afstand og styre kampen med sit jab, var det danskeren, der havde kontrol. Det var desværre ikke ret lange perioder, hvor det så sådan ud, og Kabayel, der hele tiden gik fremad og slog mange slag, havde langt de fleste træffere.Bertino derimod, gemte sig ofte bag sine dobbeltparrader, og når han gjorde det, havde tyskeren ikke de store vanskeligheder ved at score point.En relativt sikker sejr til Agat Kabayel, som dermed er videre i turneringen.Claus Bertino indkasserede karrierens fjerde nederlag som professionel.

