onsdag, 26. juni 2024

13.03 Vester v Camacho off

Allan Vester kommer alligevel ikke til at bokse mod legenden Hector Camacho ved stævnet i Kjellerup den 26. marts.

Allan Vester fik for flere uger siden en skade i ribbenene, og undervejs i sparringen med svenske Isam Khalil, har det været nødvendigt for Vester at afbryde træningen pga. smerter.

”Det er rigtig sur røv, men han er alvorligt skadet, så det kan ikke lade sig gøre,” siger promotor Anders Vester.

Allan Vester har kæmpet en hård kamp for at få styr på skaden, men han kommer altså ikke i ringen i denne måned.

”Vi har prøvet alt, medicinsk behandling og så videre, men vi kan ikke nå at gøre ham klar,” siger Anders Vester.

Stævnet i Kjellerup vil dog ikke blive aflyst. I stedet vil Anita Christensen komme til at stå øverst på plakaten, når hun bokser titelkamp mod amerikaneren Kaliesha West, mens også Christian Bladt vil få en mere fremtrædende rolle, når han møder det skotske mester Gary Young.

Anders Vester håber, at kampen mellem Allan Vester og Hector Camacho kan blive bokset senere i år.

Seneste historier