fredag, 11. oktober 2024

13.03 Cloud-lejr afviser Kessler-rygte

Der bliver ikke nogen kamp mellem Mikkel Kessler og den regerende IBF-mester i letsværvægt Tavoris Cloud ifølge amerikanerens træner Al Bonanni. I hvert fald ikke lige nu.”Det er dejligt, at han vil bokse mod os. Det vil være en stor kamp en gang i fremtiden. Men vi arbejder videre med en kamp mod den officielle udfordrer i øjeblikket. Don King arbejder på kampen, mens vi snakker her”, siger Al Bonanni til Boxingscene.com.Den officielle udfordrer til titlen er Mikkel Kesslers staldkammerat hos Sauerland Event Karo Murat, der regnes som nummer 10 i verden i vægtklassen af The Ring Magazine. Den ubesejrede Tavoris Cloud er nummer fire i verden hos magasinet. Mikkel Kessler er nummer tre i super-mellemvægt – vægtklassen under.Al Bonanni forklarer videre:”Vi er i øjeblikket låst af forhandlinger med Murat. Det var aftalen med IBF, at for at vi kunne bokse mod Gabriel Campillo, så skulle vi gå efter en kamp mod den officielle udfordrer. Med mindre Murat er villig til at træde til side for, at vi kan møde en som Kessler, så er vi nødt til at bokse mod ham”.

Seneste historier