tirsdag, 9. december 2025

13.01 Brækhus kigger mod letweltervægt

Cecilia Brækhus er ikke i tvivl om, hvem hun allerhelst vil i ringen mod. Den norske WBA-, WBC-, IBF- og WBO-verdensmester i weltervægt kigger en vægtklasse nedad og peger på den 30-årige WBC-verdensmester i letweltervægt, Erica Anabella Farias, som den, hun helst vil i ringen med.
 
“Det er en kamp, jeg virkelig ønsker. Hun er en topbokser, eksplosiv, smart og teknisk god. I klassen under er der et par interessante boksere, og hende Farias er den mest interessante af dem alle,” siger Cecilia Brækhus til Nettavisen.
 
Brækhus har i sine seneste tre kampe vejet bemærkelsesværdigt lidt, men det er helt bevidst, at vægten er blevet presset længere ned, end det egentlig har været nødvendigt.
 
“De mest interessante modstandere er i vægtklassen under. Derfor har jeg bevidst holdt vægten nede. Jeg har faktisk udryddet de fleste i min vægtklasse, og i vægtklassen over er det Mathis, der er interessant. Men i og med at det bare er hende, vil det være meget arbejde bare for en modstander,” siger Cecilia Brækhus.
 
Foto: Wende.

Seneste historier