lørdag, 27. juli 2024

12.12 Micki leverede en fed knockout

Micki Nielsen (20-0, 14 KO) leverede en brutal og fed knockout, da den bulgarske olding Konstantin Semerdjiev (33-17-2, 20 KO) blev hamret i brædderne i 3. omgang.
 
Allerede i 1. omgang var den ældgamle bulgarer særdeles presset. Micki Nielsen kom flere gange ind med sin venstre, og særligt i et enkelt tilfælde var der tryk på. Sermerdjiev viste dog ved den lejlighed, at han trods alt var i stand til at æde en bombe.
 
Kampens indledende omgang viste dog samtidig, at der ikke var tale om en modstander, som Micki Nielsen burde bruge den fulde distance på at besejre.
 
Efter en 2. omgang, hvor bulgareren fik knap så mange klø, sluttede det i 3. omgang. Her fik Semerdjiev igen en del tæv, og mod slutningen af omgangen måtte han tage imod en højre direkte til iden af hovedet.
 
Han faldt som et fældet træ, og kampleder Freddy Rafn nåede ikke at tælle til 10, før han vinkede opgøret af.
 
Foto: Wende.

Seneste historier