lørdag, 12. juli 2025

12.12 Bertino glad for træner-skifte

På grund af et afbud er det endnu ikke på plads, hvem Claus Bertino skal møde, når han på lørdag bokser sin første kamp efter skiftet til Euro Event. Til gengæld står det klart, at den 32-årige sværvægter, der tidligere har repræsenteret Team Palle, føler sig klar til kamp.Bertino træner nu hos Ricard Olsen, og det er et skifte, som bokseren føler har været god for ham.”Da jeg skrev kontrakt med Euro Event, blev jeg enig med Allan Back om, at det kunne være en god idé med ny inspiration. Udover Ricard er jeg også tilknyttet Thomas Macon, der nu er min fysiske træner, og jeg kan klart mærke nogle forandringer,” siger Claus Bertino ifølge en pressemeddelelse.De to kampe, Bertino har bokset i år, er begge endt med nederlag på point, og rekordlisten tæller nu 13 sejre og fire nederlag. Bertino tror dog stadig på, at der ligger noget stort og venter i fremtiden.”Jeg har fået et rigtigt godt indtryk af Euro Event, og jeg regner med, at vi får et godt samarbejde. Nu skal vi først i gang igen, tage et skridt i den rigtige retning, men på sigt drømmer jeg stadig om de store kampe og mesterskabsbælter,” siger Claus Bertino.Promotor Allan Back slår fast, at Claus Bertinos modstander på lørdag ikke bliver noget topnavn.

Seneste historier