Efter endnu en hård kamp kan Patrick Nielsen gå ned i gear og sætte fokus mod den kommende jul. Sauerland holder stævne i Herning den 8. december, hvor Mikkel Kessler er øverst på plakaten, men her kommer Patrick Nielsen ikke i ringen.”Nu er det tid til, at Patrick får en lille puste- og tænkepause, og han skal definitivt ikke i ringen på denne side af jul,” siger promotor Nisse Sauerland til Ekstra Bladet.Patrick Nielsen vandt i lørdags på point over belgiske Jamel Bahki efter 10 omgange og forsvarede dermed sin WBA I/C-titel i mellemvægt. Det er den slags kampe, den 21-årige dansker nu skal vænne sig til – han er færdig med bløde folk, der bare lægger sig ned.”Patrick er definitivt færdig med at bokse mod journeymen, men det betyder samtidig, at de altså allesammen slår igen. Når han møder modstandere af en vis kaliber hver gang, og han samtidig skal ud i 8-10-12 omgange pr. kamp, skal han ikke bokse mere end fire gange om året,” siger Nisse Sauerland.”Patrick er blevet ført hurtigt frem og måske også hurtigere, end vi forestillede os, han skulle, for to-tre år siden,” siger promotoren.Foto: Wende.