Johan Kimose ser frem til at afholde stævne 24. november i Hvidovre og håber på en god tilskueropbakning til stævnet.
Han forklarer, at han efter svære overvejelser har besluttet at Idrissi skulle få en titelkamp, også selvom han godt ved at BBU-titlen er af mindre karakter. Men formålet med titelkampen er dels at få flere tilskuere til stævnet i Frihedens Idrætscenter og dels at sikre at Idrissi rykker frem på ranglisterne og dermed kommer nærmere en større titelkamp. Modstanderen i titelkampen, der går over 6 omgange er hviderusseren Krystina Nabetava (3-0). Mathcmaker Thomas Kimose oplyser, at BBUs titelkampe i kvindeboksning er 6 eller 8 omgange og at modstanderen og rundeantallet er godkendt af forbundet. Kampen bokses med danske officials.
Timmy Kimose, Mats Grøtner, Lasse Pedersen og Ole Carlsen kommer også i ringen og skal alle møde hviderussiske modstandere. Kasper Hansen må stå over på grund af rygproblemer.