Det rent norske opgør mellem Simen Smaadal (8-0, 3 KO) og Tim-Robin Lihaug (7-1, 5 KO) ender med en sejr før tid til førstnævnte. Det mener i hvert fald Simen Smaadal selv.
“Jeg tror ikke, at kampen går alle omgangene. Jeg har planer om at slå ham ud,” siger han.
Det tror de dog ikke i den modsatte lejr, hvor Lihaugs træner, Ulf Johansen, ikke er bange for Smaadals næver, der kun har stoppet tre ud af hidtil otte modstandere.
“Simen er nødt til at være selvsikker, men Tim har også stor tro på sig selv. Det bliver en hård aften. En meget hård aften. På papiret ligner Simen måske en favorit, men jeg tror ikke, at han har tilstrækkelig power til at bakke ordene op,” siger Ulf Johansen.
Kampens anden bokser, Tim-Robin Lihaug, er sikker på, at det er ham, som ender med at vinde.
“Jeg ved, at Simen vil være velforberedt, men det er jeg også. Jeg har lagt en god plan, og hvis jeg holder mig til den, kan jeg ikke tabe,” siger Lihaug.
Foto: Team Sauerland.