Da Mikkel Kessler skiftede fra Team Palle, var det ikke kun Sauerland Event, der var interesserede i den danske stjerne. Også den tyske stalds største konkurrent, Universum, var i forhandlinger WBA-verdensmesteren. Promotor Klaus-Peter Kohl angiver indviklede kontraktforhold som årsagen til, at Universum trak sig fra kapløbet.
“Mikkel Kessler er virkelig en super-bokser, og vi var også i kontakt med ham. Men hans kontraktmæssige forhold med sin tidligere promotor, Mogens Palle, var så uigennemskuelige, at vi holdt fingrene væk”, siger Klaus-Peter Kohl til magasinet Boxsport.
Universum har tidligere stået bag navne som Wladimir og Vitali Klitschko, Dariusz Michaelczewski og Felix Sturm. Så det er en af de største stalde i Europa, der kæmpede mod Sauerland.