Den norske fjervægter Andreas Evensen får i løbet af efteråret muligheden for at tilføje IBF’s intercontinentale titel til sit cv. Det skriver Stonehand Promotion på sin hjemmeside.
Kampen om IBF I/C-bæltet skal efter planen finde sted i september i den finske hovedstad Helsinki. Det er endnu ikke på plads, hvem der skal stå i det modsatte ringhjørne.
25-årige Andreas Evensen (14-2, 6 KO) har tidligere været indehaver af WBO I/C-titlen, og han boksede i december i fjor om forbundets VM-titel i juniorletvægt mod mesteren Ricky Burns. Her tabte nordmanden på point efter 12 omgange.

