12.06 Hansen-film har premiere på torsdag

Fra på torsdag – den 15. juni – er der mulighed for at gå i biografen og se filmen “Den Bedste Mand”, som omhandler den tidligere europamester Jørgen “Gamle” Hansen. Filmen havde søndag forpremiere – naturligvis med Hansen selv blandt publikum – og fra på torsdag vises den i biografer landet over.
 
Rollen som Jørgen Hansen spilles af skuespilleren Mikkel Boe Fønsgaard, mens Søren Malling, der er kendt fra en lang række film og tv-serier, spiller rollen som Mogens Palle. På listen over skuespillere findes desuden profbokseren Enock Poulsen, der spiller Mike Everett.
 
Filmen handler naturligvis meget om EM-kampen i juni 1979 mellem Jørgen Hansen og engelske Dave Green – den måske mest historiske kamp i dansk profboksnings historie.

Seneste historier