tirsdag, 15. oktober 2024

12.04 God boksefredag i vente

Fredag aften bliver en glimrende aften for de danske boksefans.Claus Bertino er en tur i Paris, hvor han deltager i turneringen Bigger’s Better. Her bokser otte sværvægtere først fire indledende kampe, hvor vinderne går videre til semifinalerne. Til slut mødes de to semifinalevindere i en finale.Alle kampe varer 3 x 3 minutter, og Claus Bertino kan derfor, hvis han vinder sine første to kampe, komme til at bokse tre kampe på samme aften.EuroSport sender direkte fra stævnet mellem klokken 21.00 og 23.00.De øvrige deltagere, som Bertino kan komme i kamp mod, er: Nicolas Wamba (Frankrig), Tefik Bajrami (Schweiz), Mateusz Malujda (Polen), Florin Nasare (Rumænien), Alexei Mazakin (Rusland), Ali Baghouz (Belgien) og Agit Kabayel (Tyskland).Når Bigger’s Better-stævnet er overstået, forhåbentlig med dansk succes, er det tid til at gribe fjernbetjeningen og slå over på enten TV 2 Sport eller SAT1. De to kanaler viser VM-kampen i mellemvægt mellem den regerende WBA-verdensmester, Felix Sturm, og udfordreren, Sebastian Zbik.SAT1 åbner optakten klokken 22.05 og sender fra kampen klokken 22.45. TV 2 Sport hopper direkte til kampen og sender fra klokken 22.50.

Seneste historier