Det bliver den 19-årige tysker Agyt Kabayel, som Claus Bertino kommer til at stå over for, når han fredag aften skal bokse sin indledende kamp ved Bigger’s Better-turneringen i Paris.Bertino vejede torsdag ind på 110,6 kilo, mens hans 12 år yngre modstander vejede 113,7 kilo.Agit Kabayel står ifølge BoxRec noteret for tre professionelle kampe. De er alle vundet – to på knockout. Det er dog værd at bemærke, at de tre moddtandere, som Kabayel har været i ringen mod, ikke ligefrem har været skræmmende, og Bertino bør derfor have en god chance for avancement.Danskeren er da heller ikke i tvivl om, hvem der ender med at stå som vinder af turneringen. “Det gør jeg naturligvis selv. Jeg har trænet hårdt og føler mig virkelig velforberedt, og jeg vil kæmpe røven ud af bukserne for at vinde turneringen,” siger Claus Bertino til Ekstra Bladet.Hvis det lykkes Bertino at vinde sin første kamp, skal han ifølge Ekstra Bladet op mod vinderen af kampen mellem Evgeny Orlov fra Rusland og Telik Bajarami fra Schweiz. Turneringen bliver vist på EuroSport fredag aften fra klokken 21.00.

