mandag, 11. november 2024

12.02 Poulsen sender udfordring mod syd

 
Kim Poulsen er mere end villig til at møde vinderen af kampen mellem tyskeren Rico Müller og nordmanden Geir Inge Jørgensen. Det har han fortalt promotoren bag kampen, Mario Pokowietz, som har offentliggjort udfordringen.
 
Rico Müller og Geir Inge Jørgensen mødes den 13. april i den tyske by Eberswalde i en kamp, der gælder IBO I/C-titlen i letweltervægt. Jørgensen var senest i ringen, da han for to år siden vandt GBC-titlen i Ribe i en kamp mod Tommi Schmidt.
 
Kim Poulsen (22-1, 6 KO) boksede senest den 15. december, da han ved Euro Events stævne i Aalborg pointbesejrede Veljko Saponja.
 
Foto: Wende.

Seneste historier