Den 33-årige sønderjyde Tommi Schmidt kommer på en meget vanskelig opgave, når han den 11. februar bokser i Canada mod den lokale helt, 26-årige Ibrahim Kamal (6-0, 5 KO). Kampen er tidligere blevet udsat, men danskeren har sørget for at holde sig i fin form.”Jeg har hele tiden vidst, at kampen ville komme, så jeg har holdt mig i form, så nu skal jeg bare have finpudset min sparring,” siger Tommi Schmidt til Ekstra Bladet.Kampen mellem Kamal og Schmidt skulle først være bokset i oktober og så i december, men i begge tilfælde blev den aflyst.”Det er altid træls at få en kamp aflyst, men sådan er gamet. Så i stedet for at kigge bagud, kigger jeg nu fremad og glæder mig til at bokse i Canada. Også selvom jeg ved, at jeg igen vil få en hård kamp. Men jeg må tage de kampe, de finder til mig og sørge for at være så godt forberedt som muligt, så jeg kan gøre det godt,” siger Tommi Schmidt.Det er snart 12 år siden, Tommi Schmidt debuterede som professionel. Efter otte kampe, der endte med seks sejre og to noget uheldige nederlag (Schmidt tabte i en meget jævnbyrdig kamp på en yderst tæt afgørelse til Francisco Campos og blev siden stoppet på en øjenskade mod Luis Ernesto José), lagde han handskerne på hylden, inden han i for et år siden gjorde comeback.I januar 2011 blev han i 9. omgang stoppet af Hedi Slimani (6-1) i en kamp om WBF I/C-titlen, og knap to måneder senere tabte han en tæt pointafgørelse til nordmanden Geir Inge Jørgensen i en kamp om GBC-titlen.

