IBF-verdensmesteren Carl Froch lægger ikke skjul på, at han gerne ser en aftale om en kamp mod Mikkel Kessler lukket meget snart.”Jeg ved ikke, hvorfor det trækker sådan ud. Jeg kan ikke få Mikkel i tale,” siger Carl Froch til Nottingham Evening Post.”Alt er på plads til det, der vil blive den største kamp i Storbritannien i de seneste 10 år. Det er denne kamp, som alle ønsker. TV-selskaberne er glade, og vi har flere muligheder for arenaer. Han har fået et tilbud, så nu er det op til ham og hans promotor,” siger Carl Froch.Den 35-årige IBF-mester, som for snart tre år siden tabte til Mikkel Kessler i Herning, forventer, at der en aftale meget snart kan være på plads. Ellers kan han blive nødt til at forsvare sin titel mod den officielle udfordrer, Adonis Stevenson.”Bolden er på hans banehalvdel, så jeg venter på meget snart at høre nogle nyheder fra min promotor Eddie Hearn,” sger Carl Froch.Englænderen ved præcis, hvad han vil gøre, hvis ikke Mikkel Kessler går med til at give ham den revanchekamp.”Mikkel talte om, at han ville give mig en revanche hvor som helst og når som helst. Hvis han trækker i land nu, vil jeg ringe ham op og kalde ham en kylling,” siger Carl Froch.Foto: Bernd Wende.