tirsdag, 8. juli 2025

11.12 Storm: Nu står den på jul og flæskesteg

Letsværvægteren Kristoffer Storm (1-0, 0 KO) fik en fornuftig professionel debut, da han lørdag aften vandt en klar pointsejr over tjekken Tomas Kugler. Den sejr vil Kristoffer Storm i de kommende par uger nyde, ligesom alle andre danskere nyder højtiden.”Nu står den på jul og flæskesteg. Men jeg skal spise fornuftigt og ikke for store portioner. Jeg tager højst fire kilo på, og de rasler af, når jeg igen går i gang med træningen,” siger en grinende Kristoffer Storm til Sjællandske.Den 24-årige Slagelse-bokser havde i første omgang kun en aftale om en enkelt kamp med Team Sauerland, men noget tyder på, at han kan se frem til endnu en tur i ringen. I hvert fald var promotoren tilfreds med indsatsen.”For måske får jeg en kamp igen i februar. Jeg fik god respons fra Nisse Sauerland, som sagde, at nu måtte jeg godt tage en øl. Men jeg drikker ikke øl. Men vi aftalte at snakke sammen igen engang efter jul. For det her professionelle game kan jeg godt lide,” siger Kristoffer Storm, der var tilfreds med kampen mod Tomas Kugler, hvor han vandt alle fire omgange.”Jeg kunne gå stille og roligt. Ingen nerver. Men selvfølgelig var jeg spændt,” siger han.Foto: Bernd Wende.

Seneste historier