lørdag, 12. juli 2025

11.12 Keller: Mig, som jeg skulle være

Det var en glad Torben Keller, der kunne fejrede lørdagens hurtige knockout-sejr over engelske Gary Boulden. Allerede i 1. omgang blev englænderen sendt i gulvet og stoppet, og Keller kan dermed se tilbage på den professionelle karrieres foreløbige bedste indsats.”Det var mig, som jeg skulle være. Det var den Keller, jeg selv kan huske, fra da det virkelig gik godt. Dermed fik jeg bevist en masse over for både mig selv og Sauerland,” siger Torben Keller til Nordjyske.Inden denne kamp er Torben Keller flyttet fra Tyskland tilbage til Danmark, og han er ny begyndt at træne hos Jens Heuckendorff. Et skifte, som Kalle og Nisse Sauerland ifølge Keller godt kan se det fornuftige i.”De sagde, at de jo tydeligt kunne se, at jeg havde ret i at flytte hjem til Danmark og i mit trænerskifte. Jeg tager selvfølgelig stadig en kamp ad gangen. Men nu har jeg bevist, at jeg kan være med,” siger Torben Keller.Foto: Bernd Wende.

Seneste historier