Når der på lørdag er Nordic Fight Night i Albertslund Musikteater, får det danske publikum mulighed for at stifte bekendtskab med en ægte afrikansk KO-specialist.
27-årige Richard Commney (18-0, 17 KO) vandt sine første 17 kampe på knockout, inden han i sin seneste kamp for første og foreløbig eneste gang måtte gå alle omgangene. Ved den lejlighed vandt han Commonwealth-titlen i letvægt med en pointsejr over Gary Buckland.
Commneys modstander i Albertslund bliver franskmanden Samir Ziani (17-1, 3 KO), der er regerende fransk mester og tidligere har været indehaver af et par mindre titler i letvægt.
Kampen er sat til 10 omgange.

