mandag, 7. juli 2025

11.09 Nye regler giver trænere problemer

Nye regler fra amatørbokseforbundet AIBA skaber panderynker hos trænere og boksere.En lang række danske boksere og trænere kommer i den nærmeste fremtid i problemer. Det internationale amatørbokseforbund, AIBA, har vedtaget, at en træner ikke kan været i ringhjørnet hos både amatører og professionelle. I det øjeblik en træner sekunderer en professionel bokser, er han udelukket fra amatørkampe i seks måneder.Det er en regel, der rammer hårdt i Danmark, da mange trænere tager sig af både amatører og professionelle. En af dem er Jan Krogsgaard, der er træner for Rashid Kassem samtidig med, at han har ansvaret for amatørbokserne i SIK Fight. Dermed er han nu tvunget til at vælge side.”Jeg tager det stille og roligt. Jeg har trænet Rashid, siden han var otte år, og ham vil jeg ikke svigte,” siger Jan Krogsgaard.Træneren hæfter sig ved, at han fortsat kan svinge pisken over amatørbokserne i træningslokalet. Han må blot ikke være i ringhjørnet hos dem under kamp.”Det er jeg afklaret med. Det er bare synd, at det skal være sådan,” siger Jan Krogsgaard.Præcis samme problem er Frank Holm blevet stillet over for, da han er træner for Dennis Ceylan og amatørbokserne i BK Aarhus. Han vælger samme løsning som Jan Krogsgaard.”Vi er heldigvis flere trænere i klubben, og så må nogle af de andre sekundere dem, når de er i kamp. Det er lidt øv, men sådan må det være,” siger Frank Holm.KrigserklæringFlere boksere og trænere giver udtryk for, at de endnu ikke har taget en endelig beslutning om, hvordan problemet skal løses. Kasper Bruun er gennem en stor del af karrieren som både amatør og professionel blevet trænet af sin onkel Søren Larsen. I den seneste periode er det imidlertid cubaneren Israel Garcia Arozarena, der har trænet både Bruun og amatørerne i Pandrup Bokseklub, men den konstruktion skal nu op til overvejelse.”Det vil stadig være Israel Garcia Arozarena, der træner ham til daglig. Så må jeg sekundere ham i kampene. Det har jeg gjort så mange gange før,” siger Søren Larsen, der som de øvrige ikke lægger skjul på, at han ikke er tilhænger af AIBA’s nye regel.Heller ikke Torben Keller er spor begejstret for den nye regel, da også hans daglige træner, Jens Heukendorff, til daglig har at gøre med amatørboksere. Men hvordan fremtiden kommer til at se ud, ved han endnu ikke.”Vi har faktisk slet ikke snakket om det endnu, for han er på ferie i USA. Men når han kommer hjem, skal vi finde ud af noget,” siger Torben Keller, der har en plan b klar, hvis Heuckendorff besluter sig for at vælge amatørernes side.”Jeg vil ikke ødelægge noget for ham. Så må jeg hellere tage til København for at træne,” siger Torben Keller.
AIBA’s regler, der kun kan tolkes som en decideret krigserklæring mod professionel boksning, indebærer desuden, at ingen må lave stævner med både amatører og professionelle boksere.Torben Keller er en af de danske boksere, der kan komme i problemer på grund af AIBA’s nye regler, der forhindrer en træner i at være i hjørnet hos både amatører og professionelle. (Foto: Wende).

Seneste historier