Patrick Nielsen får ungarsk modstand, når han den 21. august bokser sin sjette professionelle kamp ved et stævne i den tyske by Erfurt. Det oplyser Sauerland Event i en pressemeddelelse.
Den bliver Laszlo Haaz, der skal udveksle hooks med den 19-årige dansker. Haaz har bokset fire professionelle kampe med tre sejre og et enkelt nederlag.
Kampen vil blive vist på TV 2 Sport, og den danske kanal vil samtidig vise hovedkampen, som står mellem WBO-verdensmesteren i cruiservægt, Marco Huck, og udfordreren Matt Godfrey.