søndag, 12. januar 2025

11.05 Poulsen bokser titelkamp i Horsens

Kim Poulsen kommer efter alt at dømme på karrierens hårdeste opgave, når han den 19. juni bokser karrierens første titelkamp. Godt nok er kampen om den ligegyldige UBO I/C-titel, men Henrik Risum forsikrer, at Poulsen vil få en skrap modstander.

“Der er et par modstandere, som er tæt på at kunne underskrive aftalen, og de vil begge være Kims hidtil sværeste i karrieren. Han vil helt sikkert stige et niveau den 19. juni og møde en modstander med masser af erfaring. En, som Kim godt kan tabe til, hvis han ikke bokser op til sit bedste, så det bliver en spændende aften,” siger Henrik Risum i en pressemeddelelse.

Stævnet vil finde sted i Sønderbro Kulturhus, som ligger centralt i Kim Poulsens hjemby Horsens. Der vil være syv kampe i alt på programmet, hvor Kim Poulsens titelkamp, der vil gå over 10 omgange, er hovedkampen. Derudover vil Fawaz Nasir komme i ringen ved stævnet, som er et kombineret amatør- og professionelt stævne.

Af amatører skal bl.a. Kim Poulsens lillebror, Martin Poulsen, Helle Kristensen, Kenni Hansen og kenyaneren Dennis Odiambo i ringen.

Seneste historier