Det får endnu en gang en snert af “hævnens time”, når der den 16. marts for tredje gang på mindre end et år vil være Nordic Fight Night i Arena Nord i Frederikshavn.Den 22-årige englænder Luke Blackledge, der i juni besejrede Mads Larsen, vender tilbage til Danmark for at stå ansigt til ansigt med Rudy Markussen.”Markussen mod Blackledge er en spændende kamp, der giver god mening for dem begge. Rudy har ingen tid at spilde, og han har brug for at slå den yderst talentfulde Blackledge, hvis han igen skal bokse om en titel. Blackledge vil på den anden side få et stort navn, hvis han stopper endnu en stor dansk bokser. Men det tror jeg nu ikke sker,” siger promotor Nisse Sauerland i en pressemeddelelse.”Vi er glade for at vende tilbage til Frederikshavn med et stævne, der vil være fyldt med action. Atmosfæren i Arena Nord har været sensationel de seneste to gange, vi har været der,” siger Nisse Sauerland.Siden sejren over Mads Larsen har Luke Blackledge været i ringen tre gange. To gange har han vundet på point i lange kampe efter 10 omgange, mens en enkelt kamp er endt uafgjort efter seks omgange. Rekordlisten tæller nu 12 sejre over en enkelt uafgjort kamp.Foto: Bernd Wende.