10.05 Patrick forsvarer WBAi-titlen mod argentiner

Det bliver argentineren Crispulo Javier Andino (16-5-1, 7 KO), der skal bokse mod Patrick Nielsen (18-0, 8 KO) den 15. juni i Århus om WBA Intercontinental-titlen i mellemvægt.
Andino føler sig ifølge en pressemeddelelse sikker på at kunne slå Patrick Nielsen.
“Nielsen blev slået i gulvet af Vega. Han vil blive slået ned igen den 15. juni, men jeg vil ikke give ham chancen for at komme sig”, siger Andino med henvisning til det knockdown hans landsmand Gaston Vega scorede mod danskeren i deres kamp sidste år.
“Min slagkraft vil gøre forskellen”, mener han.
Begge boksere er højrefodboksere, og det bliver ifølge argentineren en speciel udfordring.
”Det er altid kompliceret at stå over for en modstander, der også er højrefodsbokser. Vi er vant til at kæmpe mod ortodokse boksere. Men det vil være værre for Patrick end for mig, fordi jeg har mere slagkraft”, siger Andino.
For Patrick Nielsen er det første kamp, efter han er begyndt at træne under den tidligere amerikanske verdensmester Joey Gamache. Sparringen er foregået med blandt andet den tidligere VM-udfordrer i mellem vægt Andy Lee (29-2, 20 KO) fra Irland.
“Det er fantastisk at arbejde sammen med ham i København. Vi har en god, men meget udmattende træning. Jeg er ligeglad med, hvad Andino siger, at han vil gøre, eller hvorfor han tror, han vil vinde. Jeg ved, at jeg vil begejstre publikum i Århus og give dem en stor kamp. Andino får aldrig min titel”, siger Patrick Nielsen.
 
Foto: Wende.

Seneste historier