I en farceagtig kamp vandt Micki Nielsen på knockout i første omgang, da modstanderen Dzianis Vardomski (1-2-1, 1 KO) tydeligt var skræmt af sin modstander. Allerede fra de første sekunder krøb hviderusseren sammen, når Micki Nielsen angreb. På 95 sekunder lykkedes det ham at glide eller falde flere gange uden at være ramt. Til sidst skred kamplederen ind, mens Vardomski halvvejs vendte sig bort fra Micki Nielsen for at undgå at blive ramt. Kampen blev helt korrekt vinket af, og Micki Nielsen har nu vundet alle sine fire kampe på knockout i første omgang.”Jeg synes bare, det er fedt. Det er fedt at stoppe dem”, sagde Micki Nielsen efter kampen.