Superfjervægteren Dennis Ceylan kunne ikke følge op på de imponerende takter fra debuten i hans anden kamp som professionel. Hviderusseren Anton Bekish satte danskeren under pres og kørte ham træt sidst i kampen.Dennis Ceylan havde klar fordel i rækkevidde, men den mindre hviderusser viste sig hurtigt at være meget bevægelig og hurtig, så han var svær at ramme for danskeren. Første omgang blev bokset i et højt tempo. Anton Bekish var hele tiden i fremdrift, men formåede ikke for alvor at komme ind med sine korte sving. Hviderusseren blev ramt af et hårdt venstre hook med 10 sekunder tilbage af omgangen, der gik til Dennis Ceylan.Anden omgang fortsatte i samme mønster – højt tempo, en offensiv hviderusser og en dansker der undgik det meste og ramte mest.I tredje omgang gik tempoet noget ned, men midt i omgangen ramte Ceylan med en god dyb serie. Så begyndte han at være mere aggressiv og vandt omgangen meget klart. Flere gange fik han gode serier ind, og Bekish blev i perioder presset tilbage.Trætheden var tydelig i fjerde omgang, men selvom Ceylan slog langt mindre, så var omgangen tæt. Hviderusseren havde sin bedste omgang, og fik lov til at komme ind på kroppen af danskeren.Dommersedlerne lød på 40-36, 39-37 og 39-37 i dansk favør.Photo: Wende

