Den filippinske superstjerne Manny Pacquiao tabte i nat dansk tid ekstremt kontroversielt på point mod Timothy Bradley fra USA. Kampen der blev bokset i MGM Grand i Las Vegas lignede en sikker sejr til Manny Pacquiao, da klokken lød efter sidste omgang. HBOs uoffeicielle dommer Harold Lederman scorede den 119-109, men et vantro publikum kunne høre Timothy Bradley blive udråbt som vinder på split decision med 115-113, 115-113 og 113-115.Efter nogle lige omgange i begyndelsen af kampen, syntes Manny Pacquiao at tage kontrol med kampen i 4. omgang og dominerede indtil 9. omgang, hvor Timothy Bradley langsom begyndte at komme tilbage. Helt uforståeligt havde to af dommerne amerikaneren til at vinde de fleste af omgangene i midten af kampen.Du kan se scorecardet her: SCORECARDReaktionerne fra medierne ved ringside har været entydig fordømmelse. Bob Arum, der er promotor for begge boksere, fortæller til ESPN, at Bradley efter kampen erkendte, at han havde tabt. Amerikanerens manager Cameron Dunkin havde den 116-112 til modstanderen. Den mangeårige træner Teddy Atlas sagde, at det var et bevis på, at korruption findes i boksning.Med nederlaget til Manny Pacquiao ser muligheden for superkampen mod Floyd Mayweather ud til at være være væk foreløbigt.